Fjams og Kugler - Ishus

Fjams og Kugler hedder det nye ishus på Havnen i Thyborøn. Her kan du få en “guffer” med softice, kugler, flødeboller og “fjams” (guf).

Fjams & Kugler er et nyt ishus i Thyborøn fra sommeren 2020, der har en beliggenhed tæt på byens butikker, havnen og stranden. 

I Thyborøn har de lokale altid kaldt guf for fjams. Derfor er det helt naturligt i det vestjyske. 

I ishuset kan du blandt andet nyde “æ’ guffer”, som består af 2 kugler, softice, fjams og en flødebolle til 45 kr. 

Ishuset er stiftet af den unge kvinde Regitze Slot Winkel, og er klart et besøg værd, hvis du alligevel skal helt ud vest på.