©  Foto:

Fernisering af udstillingen Ecosomatic

Kunstbygningen i Vrå - Engelundsamling byder velkommen til fernisering af den nye udstilling Ecosomatic. De udstillende kunstnere er Katja Bjørn, Christina Hamre og Erland Knudssøn Madsen. 

I UDSTILLINGEN sammenstiller vi tre kunstnere med vidt forskellig praksis, henover medier og generation. Ved nærmere eftersyn aner man sammenfald i det paradigmeskifte der i disse år finder sted både i samfundet og i kunsten, som en reaktion på naturens, og dermed også menneskets tilstand. 

Vi ser et sammefald af økosofiens fokus på mennesket som del af naturens komplekse netværk, og ikke som dens hersker. Dette ikke-antropocentriske syn inviterer til en dybere respekt og ansvarlighed for miljøet. Her er alt liv forbundet. Inden for dette fremvoksende paradigme udforsker vi en dybere forståelse af, hvordan vores handlinger påvirker både mennesker og miljøet, fx i form af bæredygtighed, krop og sundhed. 

KROPPEN fungerer som et centralt omdrejningspunkt i værkerne - både som et terræn, der kan kortlægges, og som et medium for udveksling mellem hud, krop, køn og natur. Udstillingen opfordrer til refleksion over, hvordan vores kroppe, handlinger og relationer til verden formes af disse komplekse, intersektionelle dynamikker. 

Følg os:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
Danish