VisitNordvestkysten

Drag Bingo Show // Mizz Privileze x Slice of Life

Glæd dig til en aften fyldt med glamour, grin og bingo, når drag og underholdning smelter sammen i et farverigt liveshow i Løkken.

Datoer og tider

22 MajFredag
08:00 PM

Priser

Pris pr. deltager149 DKK
Drag Bingo Show
Det sker
Foto: VisitNordvestkysten, Løkken© Slice of life

Find vej

Sdr Strandvej 16

9480 Løkken

Loading map...

Oplev et festligt og underholdende Drag Bingo Show med Mizz Privileze, en af Danmarks mest anerkendte drag queens. Hun skrev historie som den første drag queen i finalen i Danmark Har Talent og har siden optrådt på scener i både Danmark, Europa og New York.

Denne aften er det bingo – men langt fra som du kender det. Showet kombinerer humor, musik og performance med klassisk bingo, hvor publikum bliver guidet sikkert gennem både rækker og fulde plader. Med mere end 400 shows bag sig, masser af scenekarakter og en imponerende garderobe er der garanti for underholdning fra start til slut.

Billetprisen inkluderer bingoplade og skriveredskab, og der vil naturligvis være flotte præmier på spil. Aftenen ledes af Mizz Privileze, som med charme og energi sørger for, at stemningen er i top hele vejen igennem.

Saml dit yndlingsselskab og gør jer klar til en aften med højt humør, glitter og bingo ud over det sædvanlige. Showet afholdes på dansk og er for deltagere  +15 år.

Køb din billet allerede i dag lige her (scroll ned under events) 

Arrangementet finder sted hos Slice of Life, hvor det også er muligt at kombinere oplevelsen med et måltid før showet – husk at reservere bord i god tid.

Læs mere
Kontaktoplysninger

Sidst opdateret af::VisitNordvestkysten, Løkkeninfo@visitnordvestkysten.dk