Camping Rolighed

Camping Rolighed - med kronvildt og hjerterum.

Pladsen er lidt anderledes end andre. Her kan du møde "tamme" hjorte og krondyr, kaniner, gæs, ænder og høns, der gerne vil fodres og snakkes med. Alt sammen i naturskønne omgivelser, hvor du kan campere i fred og ro.

I kan frit vælge mellem pladserne, som enten ligger i læ eller ligger centralt på pladsen. Man kan også vælge en plads med en fantastisk udsigt ud over de åbne vidder, søen og krondyrfarmen. Der er naturligvis også mulighed for at få trådløst internet opkobling på alle pladserne.

Her er alt hvad du behøver i ferien.

Butik med morgenbrød, lækre hjemmebagt kager til kaffen, souvenirs, brugskunst, vine og et varieret udbud af udskæringer af hjortekød lige klar til grillen.

I weekends, helligdage og sommerferien har vi Café med lune retter, hjortesafari (sidste gang midt i august), kræmmermarked hver tirsdag, solopvarmet swimmingpool. legepladser, multibane og 7 mandsmål, indendørs legerum, ungdomsrum, hvor teenagere kan være sig selv, samt stort opholdsrum for hele familien.