Jyllandsakavariet

Seafood safari om sommeren

7.4.2020
Foto: ColinSeymour

Som noget nyt tilbyder Seaside Safari deres populære sanketure om sommeren. 

Vil du ud i den friske luft og smage, hvad Limfjorden og Vesterhavet har at byde på? Så tag med på en super-lækker gourmetoplevelse, når Jyllandsakvariet inviterer på Seafoodsafari i den vestlige Limfjord omkring Nationalpark Thy.

For første gang vil Jyllandsakvariet i 2020 arrangere Seafoodsafarier hele året, og dermed også i sommerperioden. Det giver helt nye muligheder for gastronomiske oplevelser, når gæsterne inviteres med på en båd i små grupper, som sejler ud på vandet for at røgte ruser eller tejner. Følelsen af at høste af Limfjordens spisekammer og se hvad, der dukker op af vandet, er altid spændende.

Fangsten består oftest af lækre krabber og - afhængig af årstiden - limfjordshummere. Når fangsten er hevet indenbords, går turen tilbage til stranden, hvor vi sammen skal tilberede en lækker seafoodmenu bestående af dels den indsamlede fangst og dels af lækkerier fra dagens fiskeauktion i Thyborøn.

Gourmetoplevelsen kan også indeholde lokale krydderier, indsamlede krydderurter og smagsprøver på lokale råvarer. Indholdet afhænger af årstiden og er dermed den absolut naturligste oplevelse, du kan få i det vestjyske.

Jyllandsakvariets Seafoodsafari er en eksklusiv tur, som der kun arrangeres ganske få af i løbet af året. Kom med den 24. Juni, 10. Juli eller 26. Juli.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish