Villa Vest Restaurant

Smagsoplevelser ved Nordvestkysten

Foto: Destination Nordvestkysten

Herude vestpå mærker du hvordan Vesterhavets salt får luften og livet til at smage af mere. Livet ved kysten og den utæmmede natur får de vilde ideer til at vokse, så de bliver til store oplevelser indenfor både events og mad.

Spis dig gennem Nordvestkysten

Vi har inddelt spisestederne efter kategorier, og her finder du et kort hvor de mange muligheder vises med beliggenhed. Du kan læse mere om hvert enkelte spisested og få oplysninger om bordbestilling m.v.

Velbekomme!

Oplev Michelin-stjerner og topgastronomi ved Nordvestkysten

Restaurant Tri

Michelin & top-gastronomi

© Mads Krabbe
Foto: Mads Krabbe

Fra vild natur til unik madoplevelse

Livet midt i den vilde natur og tæt på havet giver gode muligheder for, at du som gæst både kan kombinere en spændende oplevelse med en unik madoplevelse.  Besøg fx ThyborønThorsminde  eller Hanstholm Havn og tag til fiskeauktion og køb friske fisk med hjem. Det samme kan du gøre på Hirtshals Havn, hvor Nordsøen Oceanarium endda arrangerer guidede ture, hvor du kan høre mere om både auktionerne og fiskenes liv. Andre muligheder for at kombinere oplevelser med god mad finder du i Thyborøn, hvor Jyllandsakvariet arrangerer både østerssafari, sælsafari og seafood-safari.

Oplevelser fra haw' tæ' maw'

Med Seaside Safari kan du også komme på sanketur på Fugleøen i Thorsminde eller opleve fiskefortælling med indkøb af frisk fisk. Vil du også vide mere om livet til søs hos fiskerne, kan du tage med på en lille fiskerbåd, når den stævner ud fra Thorupstrand. Et sted, der blandt andet er kendt gennem TV-serien ‘Gutterne på kutterne’ og det bæredygtige kystfiskeri i området. Ombord får du på en 2 timers sejltur tilsat masser af frisk luft og en fantastisk udsigt til Fuglefjeldet Bulbjerg set fra kystsiden. Vel inde på land igen bør du overveje at tage på sanketur med kokken fra Madsmedjen, der arbejder ud fra devisen ‘ild, urter og gastronomi’. Du er selv med til at finde råvarerne og tilberede dem, inden du sætter dig til bords og nyder frugten af det fælles arbejde.

Opdag flere oplevelser:

Par ved Nordvestkysten
Ferie for 2 ved Nordvestkysten
Far og datter i Klitmøller, Thy
Aktiv i naturen
Par i sommerhus
Overnatning
SUP - ferie ved Bulbjerg
Feriesteder

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish