Kystsporet cykler ved Bullbjerg

Kystsporet

Kystsporet bliver et 220km langt rekreativt natur- og oplevelsesspor til vandring, MTB og cykling med bredere dæk. Sporet strækker sig fra Nørre Vorupør i syd til Blokhus i nord, som ses på kortet nedenunder. 

Kystsporet kort

Sporet bliver sammensat på en sådan måde, at man får den rige varierede naturoplevelse når man bevæger sig langs spor. Samtidig bliver gæsten ansporet til at tage afstikkere for at besøge de små kystbyer med små autentiske lokale virksomheder og kulturperler.

Der bliver arbejdet med:

  • Etablering og fysisk opmærkning af sporet
  • 1:1 rådgivning af virksomheder langs Kystsporet
  • Inspirationsworkshops – Hvordan kan lokale turismevirksomheder bruge Kystsporet i deres egen produkt- og serviceudvikling samt markedsføring?
  • Konceptudvikling for sporet
  • Udvikling af nye signaturprodukter
  • Udvikling af kort over sporet
Vandring på Kystsporet

Kystsporet skal stå færdigt i maj 2021. 
Vækstprojekt Kystsporet er et fælles projekt mellem Jammerbugt og Thisted kommune, hvor Dansk Kyst og Naturturisme samt Destination Nordvestkysten er partnere i projektet. Projektet er finansieret af de to kommuner samt Danmarks erhvervsfremmebestyrelse.

Belinda Brix Bertelsen
Vil du vide mere

Projektleder

bbb@visitnordvestkysten.dk

Mobil:+45 41 91 11 63