Gå til indhold
Destination Nordvestkysten

Hook & Cook 2022

1.8.2022
Foto: Destination Nordvestkysten

Sidste år tog "Hook & Cook" sin jomfrurejse ned langs hele Nordvestkysten fra Hirtshals i nord til Thorsminde i syd. I 2022 har vi endnu engang sat alle sejl ind på at skabe friskfangede oplevelser for hele familien under konceptet "Hook & Cook".  

Fiskeri er en del af DNA'et og livsnerven, som binder destinationerne på Nordvestkysten sammen. Med fokus på "fisk, fangst og folk" er Hook & Cook blevet skabt med visionen om oplevelser i skuldersæsonen som et stort skridt på vejen til en turisme vi kan leve med og leve af - året rundt. Du kan læse mere om tanker og visionerne for projektet her. 

Reklamespot på TV2

Igen i år har vi købt 15-sekunders reklamespot på TV2 Flow-TV. Kampagnefilmen er startskuddet på den massive markedsføring af en eventperiode, som styrker både Nordvestkysten som brand, oplevelsesudbuddet i skuldersæsonen og i sidste ende tiltrækker flere gæster til vores destination.

De regionale dele af kampagnen består af Facebook og Google annoncering, samt et samarbejde med bl.a. Mig&Aalborg. Vi har synligt merchandise i form af beachflag, bannere, plakater og flyers ude på de stærke feriesteder, der lægger rammer til de mange events i de to første weekender i september.

Se hele programmet her

Bliv en del af den stærke markedsføring
Programmet er klart - nu skal vi have det ud over rampen, så vi kan få masser af glade gæster i nettet. Vi har gjort en praktisk toolbox med logoer, billeder, tv-spot og designforslag klar, så du nemt kan blive en del af Hook & Cook via dine egne kanaler. 

Du kan også dele opslaget direkte på Facebook her. 

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2022
Danish